Om mig

Siden jeg var i 20’erne, har jeg dedikeret mig til at udvikle min stemme – og har på egen krop erfaret, hvad det kræver.
Jeg har optrådt i teaterforestillinger, sunget i kor og som solist på scener og med orkestre, og arbejdet med opera-improvisation.

I 2004 blev jeg kandidat i klassisk sang fra Syddansk Musikkonservatorium. Derefter førte min faglige nysgerrighed mig videre til Berlin og New York, hvor jeg i tre år videreuddannede mig på højt niveau.
Det var her, min forståelse og nysgerrighed for åndedrættets og kroppens betydning for den professionelle stemme for alvor blev grundlagt.

Under mine internationale studier arbejdede jeg tæt sammen med bodyworkers inden for bl.a. Alexanderteknik, Franklin Method, Anatomy Trains, Feldenkrais, Gyrotonic, Yoga, Mindfulness, Breath Work og Body Dynamics

 

“En hver stemme er unik. Stemmen er vores vokale visitkort.  Stemmen kan forandre sig igennem livet, på godt og ondt. Når du arbejder med at sætte stemmen fri, må du kunne fokuserer for at  opnå kropslig refleksion. Det er evnen til refleksion, der er afgørende for stemmens udvikling”

Da jeg vendte hjem til Danmark, byggede jeg videre på mine studier med en uddannelse i stemmerehabilitering.
I 2009 grundlagde jeg min virksomhed Voice in Motion, hvor fokus er at skabe et dynamisk samspil mellem stemme og krop.
I arbejdet med både enkeltpersoner og grupper har jeg særligt fokus på at styrke både den fysiske og psykiske bevidsthed – fordi begge dele har direkte indflydelse på stemmen.

Kombinationen af at være uddannet sanger, have en dyb forståelse for stemmens fysiologi og mange års praktisk erfaring med andres stemmer og videreuddannelse, giver mig et særligt fundament for at arbejde præcist og individuelt med din stemme.

 

Det bedste fra to verdener

I min praksis er umiddelbar sansning mit indre kompas. Jeg har altid haft en stærk intuition – en evne, der kun er blevet skærpet gennem årene – og den bruger jeg aktivt i mødet med de mennesker, der træder ind i Voice in Motion.
Siden 2009 har jeg haft mange mennesker i mine hænder og lyttet med nærvær til de kroppe og stemmer, jeg har haft foran mig.

Min intuition er som en sjælelig vejviser – kærlig, insisterende og nådesløs. Den kræver fuldt nærvær og guider mig i mit arbejde og min måde at være i verden på.

Fra barnsben har det været naturligt for mig at lytte til mit hjerte. Som ung oplevede jeg dog usikkerhed og vaklen i troen på mig selv og min kraft.
Så skete der noget særligt: På mit andet studieår på Musikkonservatoriet, mens jeg cyklede gennem Odense, fik jeg for første gang et klart kald: ‘Du skal være behandler – du skal hjælpe andre med at finde deres stemme.’

Jeg måtte stoppe op og stå af cyklen, for jeg blev både forskrækket og forvirret. Her var jeg midt i min uddannelse som klassisk sanger, og pludselig kom erkendelsen som et lyn fra en klar himmel – min livsbane skulle være en anden.

I 10 år afviste jeg kaldet, men inde i mit sind lå det som en krystalklar tone, der ikke ville forsvinde – en insisteren på at blive hørt.

En rejse mod at opdage og forløse andres stemmer

I dag tør jeg godt sige, at min intuition er et afgørende pejlemærke i mit arbejde, fordi den skærper mine sanser og hjælper mig med at opdage og udforske nye veje til at forstå og frigøre andres stemmer.
Men et kald forpligter – intuition kan ikke stå alene. Det kræver samtidig en vedvarende indsats for at tilegne sig ny faglig viden og praktisk erfaring.
Den umiddelbare intuition og den grundigt opbyggede faglighed smelter sammen og skaber det bedste fra to verdener.

Voice in Motion er for dig, der bruger din stemme aktivt i dit arbejde og ønsker en stemme, der fungerer bedre i hverdagen. Det kan være, at du vil have mere ro, mere gennemslagskraft, mindre spænding eller en stemme, der holder til mere.

Forløbene er relevante for blandt andre ledere, undervisere, konsulenter, foredragsholdere, coaches, podcastere, sangere, skuespillere og andre, der arbejder professionelt med stemme, kommunikation eller performance.

 

Du behøver ikke være sanger eller scenevant for at have glæde af stemmetræning. Mange søger hjælp, fordi stemmen bliver træt, presset eller usikker i arbejdssituationer, hvor den skal bære meget.

Du kan få hjælp til både stemmefunktion, stemmesundhed, kommunikation og performance.

Det gælder blandt andet, hvis du oplever hæshed, stemmetræthed, spændinger i kæbe, tunge, hals eller nakke, manglende gennemslagskraft, ustabil vejrtrækning eller uro i stemmen, når du skal præstere.

 

For nogle handler det om at få en mere fri og velfungerende talestemme. For andre handler det om sang, scenisk udtryk, tekstformidling eller om at kunne bruge stemmen professionelt uden at overbelaste den.

Ja, stemmetræning kan være relevant, hvis du ofte bliver hæs, oplever stemmetræthed eller føler, at stemmen ikke holder til en almindelig arbejdsdag.

Stemmetræthed hænger ofte sammen med belastning, uhensigtsmæssige stemmevaner, overfladisk vejrtrækning eller spændinger i kæbe, tunge, nakke og hals. Hos Voice in Motion arbejdes der med at skabe bedre balance mellem vejrtrækning, støtte, klang og afspænding, så stemmen får bedre arbejdsvilkår.

 

Målet er ikke bare at “presse igennem”, men at stemmen skal fungere lettere, friere og mere bæredygtigt over tid.

Nyhedsbrev

Sæt din stemme fri – tilmeld dig mit nyhedsbrev og få øvelser og inspiration til at stå stærkere i din krop og din stemme.