Nyhedsbrev
Sæt din stemme fri – tilmeld dig mit nyhedsbrev og få øvelser og inspiration til at stå stærkere i din krop og din stemme.
Jeg har 15 års behandler erfaring.
I 2011 færdiggjorde jeg en 1-årig uddannelse i stemmerehabilitering fra Anne Rosing Institut med bl.a. tillægstimer med Ole Kåre Føli samt daværende ledende næse-, hals- og ørelæge på Rigshospitalet. I uddannelsen indgik timer i anatomi, rehabilitering, stemmeanalyse, sygdomslære samt manuel behandling. Jeg har gode resultater med bl.a. mennesker med synkebesvær, klump i halsen fornemmelse, hæshed, kæbeproblematikker, strumaknuder, cerebral recurrens, arvæv efter strålebehandling, cerebral parese, stemmelæbelukke problematik, hæshed, tungeproblematikker, tinitus, åndedrætsbesvær.
Stemmen er et komplekst neuro-muskulært system, hvor nervesystem, åndedræt, strube og tunge arbejder sammen. Den måde, vi bruger vores stemme på, er direkte afhængig af nervesystemets tilstand, og især af kroppens parasympatiske system, som styrer restitution, afspænding og balance.
Når det parasympatiske nervesystem er aktivt, falder unødige spændinger, vejrtrækningen bliver mere effektiv, og finmotorikken i strube og tunge optimeres. Det skaber en stemme, der er stabil, fyldig og fleksibel, og som kan udtrykke nuancer uden at overbelaste kroppen.
Vagusnerven spiller en afgørende rolle i stemmens funktion. Når vagus stimuleres gennem vejrtrækning, bevægelse og beroligende berøring, signalerer kroppen, at den er i sikkerhed, og stemmen får mulighed for at udfolde sit fulde potentiale.
Tungen er et af kroppens mest nervesensitive organer og fungerer som en indikator på nervesystemets tilstand. Ved stress kan tungen trække sig tilbage eller bliver fast, hvilket påvirker både åndedræt, artikulation og klang. Arbejdet med tungen, kombineret med stemmemassage, giver sensorisk feedback, som hjælper hele stemmesystemet med at genfinde sin naturlige koordinering.
Spændinger i hals og strube kan være årsag til, at stemmens udtryk begrænses. Spændinger kan også skyldes, at du holder vejret tilbage eller ikke trækker det dybt nok. Spændinger kan have såvel fysiske som psykiske årsager. Men uanset årsag er spændinger til at komme af med.
Manuel stemmebehandling er en massage, der – med afsæt i en grundig vurdering af din stemmes aktuelle funktion – afspænder og revitaliserer din stemme.
Manuel stemmebehandling:
En behandling består af nænsom dybdemassage, der omfatter afspænding af kæbe, strube, tunge, hals, nakke og åndedrætsrelaterede muskler. Derudover kan du få vejledning i afspænding og styrkelse af åndedrættet og dit instrument.
Pris: Er du medlem af DSF, DMF eller Dansk Artistforbund koster en behandling 850 kr. pr session og et klippekort á 10 sessioner 7500 kr. Ellers koster en behandling 950 kr. og et klippekort á 10 sessions koster 8500 kr.
BOOKER DU TIL HELLERUP VARE DIN SESSION 1 TIME. BOOKER DU TIL HELSINGØR VARE DIN SESSION 2 TIMER. SAMME ENHEDSPRIS UANSET HVOR DU BOOKER.
Ved akut brug for behandling kan jeg kontaktes på 50413327. Akut behandling koster 1500 kr. og varer så længe, der er behov for det.
Sæt din stemme fri – tilmeld dig mit nyhedsbrev og få øvelser og inspiration til at stå stærkere i din krop og din stemme.