“At være på kursus med Naja er at være på en rejse ind i stemmen. At bo et stenkast fra havet og dagligt gå ud i naturen med mit åndedræt og min intention gav en dyb ro og en stærk forbindelse til naturen i dens mere rå form. Der var for mig lige så meget fokus på min spiritualitet og min hengivenhed til naturen som der var på min stemme og krop. Når man er på kursus med Naja, er det meget mere end bare et kursus” 

Cathrine Elmerkjær, skuespiller.

Stemmens Kald

- et stemmeretræte for dig som ønsker at stå i din fulde kraft.

Retræten er skabt til dig der bruger stemmen i dit professionelle virke. Dig der ønsker, at finde ind til et mere autentisk udtryk. 

Stemmens Kald er et sanseligt og fordybende stemmeretræte, hvor stemmen, kroppen, åndedrættet og naturen får lov at arbejde tæt sammen.
Det er til dig, der vil stå i din fulde kraft med ro og klarhed – og lade din stemme være et ærligt udtryk for det, du er.

Gennem lyd, åndedræt, bevægelse og stilhed arbejder vi med de fire elementer – jord, vand, ild, luft, som spejle for din indre balance og styrke.
Du vil opleve, hvordan naturen støtter dig i, at lytte ind i din stemme, og hvordan din stemme åbner for nærvær og energi i kroppen.

Vi undersøger de mulige blokeringer, der forhindrer dig i at udtrykke dit autentiske jeg med selvtillid, lethed så du kan udtrykke dig lige fra hjertet.

Der er fokus på kropslig refleksion og dyb sansning for derved, at skabe mentalt overskud og frihed. Åndedrætsøvelser der træner dig i, at finde ind til din stemme, hvor du kan formidle dit budskab med troværdighed.

Undervisningen veksler mellem individuelle øvelser og i grupper. Vi fokuserer på åndedræt, krops- og stemmetræning, resonans, bevægelse og meditation. Noget af undervisningen vil finde sted i naturen, som i sig selv er en ressource til indre ro og fordybelse.

For dig, der ønsker at dykke dybere ned i din stemmes autenticitet. 

Retræten styrker din bevidsthed om, hvordan du kan udtrykke dig med ro, klarhed og autenticitet – en indre forankring, du kan tage med dig ind i både din professionelle praksis og dit hverdagsliv.

Retræten indeholder en særlig Vision Quest-dag, som inviterer dig endnu dybere ind i mødet med dig selv. En Vision Quest er en ældgammel praksis, hvor man gennem tid i naturen, stilhed og indre lytning får mulighed for at mærke, hvad der bevæger sig under overfladen. Det er ikke en søgen efter hurtige svar, men en invitation til at åbne for det, der allerede lever i dig – og lade stemmen og kroppen vise vej.

Rammerne på retræten
Retræten finder sted i de smukkeste omgivelser i Svaneke nær klipper, kyst og skov.

Efter retreatet vil du opleve:

  • en dybere kontakt til din stemmes kerne – ikke kun lyden, men dens betydning for dig.

  • fornyet styrke og nærvær i dit kropslige og stemmelige udtryk.

  • en bevidsthed om åndedrættets rolle som bro mellem krop og stemme.

  • at være tættere forbundet til naturens rytme og mulighed for at tage denne rytme med ind i din hverdag.

  • en styrket klarhed, troværdighed og autenticitet – i din stemme, dit væsen og dit budskab.

Alt det praktiske

Pris: 3.800 kr. incl. frokost, kaffe, the og snacks.

Tilmelding i kontaktformular herunder. Efter tilmelding får du tilsendt  faktura og mere praktisk info per mail.

Dato: 16. – 19. april 2026

Sted: Siloam, Svaneke, Bornholm

Ind check: kl. 17.00 torsdag.

Forslag til overnatning herunder: 

https://soellingsgaard.dk/

https://www.siemsens.dk/

https://www.svanekevandrerhjem.dk/

Der bliver serveret frokost – kaffe, the og snacks i løbet af dagen.

For at deltage i retræten skal du have være i et forløb hos mig tidligere eller have modtaget solo sessioner. 

Har du spørgsmål til retræten er du velkommen til at ringe på 50413327

Hver morgen begynder med udendørs bevægelse og meditation. Husk varmt tøj.

Hver aften afslutter med meditation og toning i salen. Toning er en lydmeditation uden ord. Det endelig program modtager du på retræten.

Der vil være små åndehuller undervejs i programmet til egen tid.

Kort om underviseren: Jeg har mere end 20 års erfaring med at arbejde med professionelle stemmer, både indenfor scenekunsten og det private erhvervsliv. Jeg er uddannet operasanger, men har siden 2009 drevet Voice in Motion, hvor jeg tilbyder stemmecoaching, stemmerehabilitering, åndedræts- og kropsøvelser samt kurser. Du kan læse mere her.

”Jeg tager en udvidet verden med mig hjem. Dette kursus kom på det helt rigtige tidspunkt i mit liv. Kurset er magi og mirakler. Min stemme vil for altid være forandret. Naja kan noget ganske særligt. Med hendes rummelige personlighed og vidende tilgang kroppen, åndedrættet og de menneskelige behov sætter hun stemmen fri” Jeanette Magne, studielektor DPU.

Tilmeld dig ved at udfylde formularen nedenfor.

Nyhedsbrev

Sæt din stemme fri – tilmeld dig mit nyhedsbrev og få øvelser og inspiration til at stå stærkere i din krop og din stemme.