temmen som et nervesystemisk instrument
Stemmen er et komplekst neuro-muskulært system, hvor nervesystem, åndedræt, strube og tunge arbejder sammen. Den måde, vi bruger vores stemme på, er direkte afhængig af nervesystemets tilstand, og især af kroppens parasympatiske system, som styrer restitution, afspænding og balance.
Når det parasympatiske nervesystem er aktivt, falder unødige spændinger, vejrtrækningen bliver mere effektiv, og finmotorikken i strube og tunge optimeres. Det skaber en stemme, der er stabil, fyldig og fleksibel, og som kan udtrykke nuancer uden at overbelaste kroppen.
Vagusnerven spiller en afgørende rolle i stemmens funktion. Når vagus stimuleres gennem vejrtrækning, bevægelse og beroligende berøring, signalerer kroppen, at den er i sikkerhed, og stemmen får mulighed for at udfolde sit fulde potentiale.
Tungen er et af kroppens mest nervesensitive organer og fungerer som en indikator på nervesystemets tilstand. Ved stress kan tungen trække sig tilbage eller bliver fast, hvilket påvirker både åndedræt, artikulation og klang. Arbejdet med tungen, kombineret med stemmemassage, giver sensorisk feedback, som hjælper hele stemmesystemet med at genfinde sin naturlige koordinering,